Snæver sejr i Væggerløse
Væggerløse - FC Nakskov 0-1 (0-1). 39. minut 0-1 Joachim Christiansen. Gule kort: 60. minut Mads Jørgensen (FCN) & 70. minut Mathias Eskerod. 60 tilskuere på Garant Arena.
FC Nakskov vandt en fortjent sejr i Væggerløse på en kold forårsaften på Garant Arena i Væggerløse. Kampens enlige mål blev scoret i det 39. minut af Joachim Christiansen som på et godt placeret skud på tæt hold overlistede målmanden Andreas Stryhn efter en god assist fra Tonni Petersen.
Tonni som kunne have øget føringen på tæt hold lidt efter men skød en tværbold hårdt presset over mål.
Kampen havde ikke flere mål i sig, hvor Væggerløse havde et skud på overliggeren og Mads Jørgensen havde et godt langskud der susede lige forbi Væggerløse målet.
Begge hold fik tildelt et gult kort af dommeren Thomas Christoffersen.
FC Nakskov skal i kamp igen på søndag mod suveræne Listrup, som havde deres træner "Ralle" på stadion for at få seneste indtryk af FC Nakskov inden matchen.
Derefter er der endnu en udekamp i pokalen i Nr. Alslev tirsdag og så hjemmekamp fredag aften hjemme på OK Plus Stadion om fredagen!