FC Nakskov vandt i rodet kamp
LF serien Nordfalster- FC Nakskov 1-3 (0-2). 34. minut 0-1 Joachim Christiansen, 36. minut 0-2 Tobias Nielsen, 69. minut 1-2 Emil Bondehøje, 81. minut 1-3 Tonni Petersen. Tilskuere: 60
I en ikke så seværdig fodboldkamp vandt FC Nakskov på Kvickly Stadion i Vålse med 3-1 lørdag eftermiddag.
FC Nakskov havde flere muligheder for scoringer i løbet af kampen ved unge Tobias Nielsen i 1. halvleg og efter pausen kunne indskiftede Nicolai Ottosen og Tonni Petersen også blevet yderligere målscorere.
I 2. halvleg overså dommer Mike Czuba et straffespark mod Visar Krasniqi og hjemmeholdet scorede et flot langskudsmål, der fik lidt spænding om overraskelsen ville komme i det flotte efterårsvejr, men Tonni scorede sit første seniormål til 1-3.
Målscoringerne i 1. halvleg var da NFB var en mand i underskud grundet gult kort.
Mads Jørgensen var en sikker skanse i forsvaret og dagens spiller!
FC Nakskov tog lidt afstand fra Nordfalster i forhold til slutspilspladser.
Kommende kamp er på fredag i OK+ Plus Stadion mod lokale Søllested kl. 19.00 og husk der kan tilmeldes til "forkamp" med lidt spise og drikke i cafeen - se annoncen på hjemmesiden!
Serie 1 vandt fredag aften 4-1 mod Branderslev og ligger nr. 1 i rækken.