Menu

FC Nakskov sejrede sikkert i årets sidste hjemmekamp

image Tonni scorede sit 2.mål efter 9. minutter efter hjørnespark
25. oktober 2016 kl. 23:39
I sidste spillerunde i Nykøbing skal 2. pladsen sikres

LF serien FC Nakskov - Horslunde 5-1 (2-1) 3. minut 1-0 Tonni Petersen, 9. minut 2-0 Tonni Petersen, 26. minut 2-1 Gert Andersen, 51. minut 3-1 Marius Bohman Karlsen, 87. minut 4-1 Mads Jørgensen, 89. minut 5-1 Maan Diab. Gule kort: 49. minut Tonni Petersen & Patrick Johansen (Horslunde), 84. minut Nicolai Stage Rasmussen (Horslunde). 213 tilskuere i OK+ Stadion.

FC Nakskov fik en god start med to mål af dagens spiller Tonni Petersen, hvor Horslunde kom bedre med den sidste halve time af halvlegen uden rigtigt af være målfarlige ud over et godt langskudsmål af Gert Andersen, efter boldtab på midten af banen.

Forsvarspilleren Marius Bohman Karlsen scorede sit første seniormål på hovedstød til 3-1 seks minutter efter pausen og sejren blev stadfæstet i de sidste minutter, hvor Mads Jørgensen scorede på langskud og Maan Diab slog sejren helt fast til 5-1.

FC Nakskov spiller med en hoveddel af tidligere U19 spillere og kan i kommende weekend sikre sig 2. pladsen med en sejr i Nykøbing og sikre sig vigtige point med over i forårets slutspil.

Luk