Menu

Idrætten har mistet en stor personlighed

image
rassi
06. maj 2020 kl. 16:10

Finn Møller Andersen, tidligere formand for Nakskov Boldklub (NB), er afgået fra livet, mandag den 4. maj 2020, efter længere tids kamp mod svigtende helbred i en alder af 77 år.

Kamp er kodeordet for Finns liv, da han var sportens mand i hele sit liv primært for Nakskov Kommune senere Lolland Kommune, hvor han efterlader sin seneste post, som formand for Folkeoplysningsudvalget.

Finn var formand for Lollands største idrætsklub i hele 43 år, som formand Nakskov Boldklub, ind til han gik af 2015, da klubben efter en længere proces, indgik en fusion med fodboldklubben Boldklubben Velo, som nu kendes med det navnet FC Nakskov.

Læs 43 år og hele 49 år i bestyrelsen, som er et yderst sjældent eksempel i Dansk Idræt, som leder af en forening i Danmark og dansk fodbold, hvor bolden var Finns hjerte.

Finn skal mindes med følgende udvalgte dots:

  • 2012: Dansk Idrætsforbunds Guldnål.
  • 2002: LFBU´s Guldnål tildelt efter 30 år som formand, som LFBUs bestyrelse kan tildeles personer, som i særlig grad har gjort sig fortjent dertil gennem arbejde, som har været til udpræget gavn for klub eller LFBU.
  • 1998: DBUs sølvnål
  • 1998: Nakskov Kommunes initiativpris
  • 1978: NB et point fra oprykning til landets bedste række (dengang 1. division). Brøndby slutter f.eks. 9 points færre end NB.
  • 1992: Nakskov kommunes idrætslederpris
  • 1993: LFBUs sølvnål
  • 1991: Æresmedlem NB
  • 1988: Finn har altid forstået sideaktiviteter er nødvendigt med i organisationen i NB. Branderslev Plejehjem købes og indvies 10. marts 1989, som Kursuscenter- og vandrerhjem. Andre aktiviteter er Det lange øl bord i Sønder-gå-gaden, Parkshows i Svingelen og andre arrangementer fester i Krøyers Gård og ved Havnen/Gåsetorvet.
  • 1977: Valgt som kasserer af Divisionsforeningen under DBU.
  • 1972: Formand for NB - fra klejnsmed på Nakskov Skibsværft til ulønnet formand i boldklubben.
  • 1968: Kasserer i NB

Ja listen er meget længere.

Nu kan man ikke se Finn mere på balkonen på Bregnevej 57 – hans andet hjem i mange år da han var formand på matriklen.

Finn efterlader to børn Søren & Mette.

Æret være Finns minde.

__________________________

FC Nakskov har siden offentliggørelsen modtaget følgende mail fra og på vegne af Divisionsforeningen v. Thomas Christensen, formand og Claus Thomsen, direktør  

”Finn Andersen ydede en kæmpe indsats for divisionsfodbolden og brændte for indførelsen af professionel klubfodbold i Danmark. Her var Finn helt i front som medlem af Divisionsforeningens bestyrelse fra 1974 til 1979, hvor han var kasserer og medlem af forretningsudvalget sammen med formand Sven Petersen og næstformand Poul Hyldgaard. Det var han også på hjemmebane med oprettelsen at et ApS til håndtering af Nakskov Boldklubs første hold. Finn var med til realiseringen af et af sine store mål med indførelsen af betalt fodbold i 1978. Hans indsats dengang og efterfølgende bliver ikke glemt. Vores tanker og kondolence går til de efterladte. Æret være Finn Andersens minde.”

Luk