Goliat vandt pokalkampen mod David
SYDBANK Pokalen 1. runde. FC Nakskov (sjællandserien) – Nykøbing FC (2. division) 0-3 (0-1). 24. minut 0-1 Mathias Kristensen, 56. minut 0-2 Sebastian Koch, 58. minut 0-3 Sebastian Koch. Gule kort: 69. minut Marius Østergaard (FCN), 80. minut Jacob Blach (NFC), 85. minut Lani Krasniqi (FCN). Dommer: Casper Thorsøe (rolig afvikling). Tilskuere: 370 betalende på OK Plus Stadion.
FC Nakskov tabte aftenens pokalkamp mod storfavoritter fra Nykøbing FC med 0-3 i et herligt sensommervejr med solskin.
Det var Davids kamp mod Goliat, som cheftræner Lasse Nage fra FC Nakskov poetisk havde udtalt i pressen før kampen.
FC Nakskov gjorde god modstand i de første 45 minutter og havde god ære i kampen, selv om man ikke tilspillede sig chancer i kampen. Det blev dog kæmpet om bolden og forsvaret stod godt, hvor Visar Krasniqi i glimt viste god klasse, som en enmandshær og viste god teknik i et par angreb uden NFCs målmand Sebastian Olsen kom på prøver.
NFC havde bolden mest i kampen og med to scoringer en halv time før tid af ind skiftede Sebastian Koch var kampen afgjort uden der kom flere scoringer, så hjemmeholdet slap hæderligt fra kampen.
Alle 5 mulige indskiftninger blev benyttet af begge mandskaber.
Det var 18 år siden de to bedste hold i Nykøbing og Nakskov mødtes indbyrdes i en betydende kamp. NFC er nu blandt de 64 overlevende pokalhold i Sydbank turneringen.