Udsolgt koncert med Lars Lilholt
En sand storyteller
Lørdag aften var Nakskov Teatersal rammen om en total udsolgt koncert med Lars Lilholt og Band.
Det var FC Nakskov og Løvehjerterne der stod bag arrangementet, hvor troubaduren Lars Lilholt på fineste vis formåede at binde numrene sammen med små historier... en sand storyteller.
Stemningen var intens og publikum bakkede flot op om koncerten, og flere udtrykte efter koncerten stor tilfredshed med arrangementet, hvor man samtidig fik mulighed for at få et billede og/eller en autograf af både Lars Lilholt og bandet.