Menu

Lokalopgøret i Falster endte til Lolland

image Tilbage vendte Emil fra det det norske gjorde en forskel. Foto: Rassi
rassi
27. oktober 2019 kl. 23:09
To udesejre i rækkefølge

Af træner Lasse Nagel

Lørdag stod den på ”Lokalopgør” i Nordfalster, hvor vi skulle forsøge at komme op på hesten igen efter nederlaget mod Gørslev i sidste weekend. I ugens løb fik vi en god melding at vores normale målmand Emil var på vej hjem fra Norge. Derfor tog vi chancen og udtog ham til kampen og set i bakspejlet og på slutresultatet var det den rigtige beslutning.

Vi var stadig ramt af skader og Rasmus P havde kæmpet i løbet af ugen, med den samme skade som holdte ham ude mod Gørslev. Ham fik vi så klar at han kunne spille en fin første halvleg i kampen, men blev så erstattet af Mads Jørgensen, 10 minutter inden i 2 halvleg.

Kampen startede lidt nervøst og NFB formåede at ligge et lille pres på os i de første 10 min. Men stille og roligt fik vi styr på kampen og vores gameplan så ud til at virker.

Tilbagevendte Visar Krasniqi kom frem til to gode chancer hvor, han med lidt mere skarphed havde bragt os foran. NFB fortsatte med at være mest på bolden, hvilket vi havde det fint med og vores spil frem i banen blev, som kampen skred frem, bedre og bedre og vi skabte også de største chancer. Forsvaret og Emil havde godt styr på NFB offensiven, hvor farlige Mads Delord dog, gav lidt problemer på siderne, men vi løste det generelt fint.

Visar havde gode forsøg i kampen. Arkivfoto:paparazzi

Efter 30 minutter fik vi hjørnespark. Joachim sparker et godt hjørne, tæt på deres for stolpe.

Hårdt presset af ivrige FCN spillere, får hjemmeholdets Mads Christopher Pedersen, snittet bolden i en bue henover en chanceløs NFB keeper. 0-1 og stor glæde hos os alle.

Vi fortsatte med at spille en fornuftig halvleg og gik fortjent til pausen med en 0-1 føring.

Halvleg

I pausen skifter vi Tubbe med topscorer Mads Edlund Jensen. Vi ville gerne true deres bagrum endnu mere og få lukket kampen. Desværre ville NFB også gerne være med i kampen. De lagde et godt pres på os, og som så mange gange før, kom vi for langt tilbage på banen, en børnesygdom som vi skal arbejde med at komme af med. NFB får et par halve chancer i deres bedste periode i kampen, men hver gang afviste forsvaret og ikke mindst tilbagevendte Emil i målet.

Efter 67 minutter får vi et nyt hjørnespark, dette bliver afvist i første omgang, men bolden lander igen hos Joachim. Han smider et perfekt indlæg i feltet, hvor en stærkt spillende Mads Jørgensen dukker op og header os foran 2-0. En kold spand vand i hovedet på NFB og det knækkede dem.

Resten af kampen blev lidt rodet, hvor vi arbejdede stenhårdt for, at holde NFB væk fra målet.

Dette lykkedes godt og i stedet for en scoring mod os, lukkede Mads Edlund Jensen kampen med et rigtig flot mål, hvor han viste høj klasse.

0-3 og tre meget vigtige point direkte ind på vinter kontoen.

Der skal lyde stor ros til hele holdet, som nu kan gå på en velfortjent vinterpause. Og hvad er bedre end, at gøre det med en sejr og en position over nedrykningsstregen. Efteråret har kastet lidt for få point af sig, men vi ved at spillet har været til meget mere og det giver håb for et godt forår.

Tak til alle tilskuere for den flotte opbakning både på hjemme og udebane. Vi glæder os til at se jer alle igen til foråret.

Luk