Menu

FC Nakskov har forlænget sponsoraftale

image FC Nakskov fortsætter med Adidas tøj i klubben
rassi
31. maj 2020 kl. 19:49
sponsor og samhandelsaftale med Sportsmaster fortsætter

FC Nakskov og SPORTMASTER har forlænget deres sponsor/samhandelsaftale frem til midten af 2024.

Aftalen fastsætter rammerne for klubbens køb af tøj og udstyr, medlemsfordele samt andre aktiviteter der aftales løbende.

”Vi er utrolig glade for aftalen som betyder at vi stadig skal spille i Adidas fremover. Det er blevet klubbens varemærke og inden udløb af denne kontrakt har Adidas og NB/FC Nakskov været partner i 35 år. Vi ser også frem til at kunne præsentere en klubportal, hvor vores medlemmer kan handle tøj og sportartikler hos Sport Master med medlems rabat. Det er en stor kontrakt for os og vi er meget tilfreds” udtaler Formand i FC Nakskov Jesper Kristensen.

Også hos SPORTMASTER er der tilfredshed med samarbejdet og indgåelsen af den nye aftale.

” Vi er utrolig stolte over at fortsætte vores gode samarbejde med FC Nakskov, som vi ser som en rigtig vigtig samarbejdspartner for SPORTMASTER. Vi har gennem hele forløbet haft en rigtig fin dialog med de gode folk i og omkring klubben, og vi har den dybeste respekt for det hårde arbejde de yder hver eneste dag. Vi ser frem til - sammen med FC Nakskov og Adidas, at sætte rammerne for stribevis af gode fodboldoplevelser i Nakskov.” udtaler Tobias Kaas Westh, Teamsport Manager hos SPORTMASTER.

Aftalen erstatter den nuværende aftale for 2020 og løber til 2024. Parterne har aftalt at holde indholdet i aftalen fortroligt.

Luk